Undgå overforsikring

Overforsikring betyder, at du betaler for mere forsikringsdækning, end du har brug for, og det koster danske husstande i gennemsnit 2.000-6.000 kr. om året ifølge beregninger fra Forsikring & Pension. Du får aldrig mere udbetalt end den faktiske skade, uanset hvor mange policer du har, så pengene er reelt spildt.

De fleste danskere kender følelsen. Du tegner en forsikring, der virker fornuftig i situationen. Måske er det en indboforsikring, da du flytter hjemmefra. Eller en rejseforsikring, fordi du skal på ferie med familien for første gang. Årene går, og nye forsikringer kommer til, men de gamle bliver sjældent justeret. Pludselig betaler du for dækninger, der overlapper, forsikringssummer der er sat alt for højt, og policer mod risici, der aldrig var relevante for din livssituation.

Og det er jo det, der er så ærgerligt ved overforsikring. Det er ikke bevidst. Ingen sætter sig ned og beslutter at betale for mere, end de har brug for. Det sker gradvist, i takt med at livet ændrer sig, mens forsikringerne ikke gør det.

Denne guide hjælper dig med at finde og fjerne overforsikring, uden at du ender i den modsatte grøft med underforsikring. For balancen er vigtig. Du skal have den dækning, du har brug for, til den rigtige pris. Hverken mere eller mindre.

Hvad er overforsikring?

Overforsikring opstår, når din forsikringsdækning overstiger den reelle risiko eller værdi af det, du forsikrer. Det kan tage tre former: for høj forsikringssum, dobbeltdækning gennem flere policer, eller forsikringer mod risici, der er så usandsynlige for dig, at præmien aldrig kan betale sig.

Forsikring bygger på et simpelt princip: du betaler en præmie for at overføre en økonomisk risiko til et selskab. Selskabet påtager sig risikoen for skader, der ville være for dyre for dig at bære selv. Men der er en vigtig begrænsning. Du kan aldrig få udbetalt mere end den faktiske skades værdi. Det er et bærende princip i dansk forsikringsret, og det gælder uanset hvad der står i din police.

Har du forsikret dit indbo for 1.000.000 kr., men dine ting reelt er 400.000 kr. værd, betaler du præmie for 600.000 kr. dækning, du aldrig kan bruge. Forsikringsselskabet vurderer altid skadens faktiske omfang, og erstatningen kan aldrig overstige den vurdering. De 600.000 kr. i overdækning giver dig altså ingenting. Men du betaler for dem hver eneste måned.

Mange forveksler overforsikring med at have god dækning. Men der er en afgørende forskel. God dækning betyder, at du er beskyttet mod de risici, der er relevante for dig, med en forsikringssum, der matcher værdien af det forsikrede. Overforsikring betyder, at du betaler for mere end det. Og den forskel koster penge.

Forsikringsselskaberne har naturligvis ingen interesse i at gøre dig opmærksom på overforsikring. En højere forsikringssum giver en højere præmie, og det er godt for deres bundlinje. Det er derfor, ansvaret ligger hos dig som kunde. Og det er egentlig også ret nemt at gøre noget ved, når du først ved, hvad du skal kigge efter.

Tre typer overforsikring

For at gøre det konkret kan overforsikring opdeles i tre kategorier. Hver af dem kræver en lidt anderledes tilgang at løse.

1. For høj forsikringssum: Din police dækker et højere beløb, end dine genstande er værd. Det ses oftest på indbo- og husforsikringer, hvor summen ikke er blevet justeret i årevis.
2. Dobbeltdækning: To eller flere forsikringer dækker det samme. For eksempel rejseforsikring både på din rejsepolice og gennem dit kreditkort, eller elektronikdækning både på indbo og en separat elektronikforsikring.
3. Unødvendige forsikringer: Forsikringer mod risici, der enten er ekstremt usandsynlige, eller hvor den potentielle skade er så lille, at du sagtens kan bære den selv. Glasforsikring på en lejlighed uden store glaspartier er et klassisk eksempel.

Alle tre typer har det til fælles, at de koster penge, uden at give dig reel ekstra tryghed. Men de er nemme at overse, fordi forsikringerne enkeltvis kan virke fornuftige. Det er først, når du ser dem samlet, at problemet bliver tydeligt.

Typiske eksempler på overforsikring

Overforsikring gemmer sig i detaljer, som de fleste aldrig tjekker. Her er de mest udbredte situationer, der koster danskere penge.

Dobbeltdækning: den dyre forglemmelse

Dobbeltdækning er den form for overforsikring, der er nemmest at falde i. Du tegner en forsikring, der helt eller delvist overlapper med en dækning, du allerede har. Og fordi forsikringspapirer er lange og tunge at læse, opdager du det sjældent selv.

De hyppigste eksempler på dobbeltdækning:

• Rejseforsikring via kreditkort + separat rejseforsikring. Mange Mastercard Gold og Visa-kort har rejseforsikring inkluderet. Hvis du også har en selvstændig rejsepolice, betaler du dobbelt for det samme.
• Elektronikforsikring + indboforsikring. Din indboforsikring dækker typisk allerede tyverier og skader på elektronik i hjemmet. En separat elektronikforsikring er i mange tilfælde overflødig.
• Ulykkesforsikring via job + privat ulykkesforsikring. Mange arbejdsgivere har en gruppeforsikring, der dækker ulykker. Tjek med din HR-afdeling, før du tegner din egen.
• Sundhedsforsikring via arbejdsgiver + privat sundhedsforsikring. Samme princip. Omkring 40 % af danske lønmodtagere har sundhedsforsikring gennem jobbet ifølge Sundhedsstyrelsen.
• Glasdækning i indbo + separat glasforsikring. Mange indboforsikringer inkluderer allerede glas. En separat glaspolice giver kun mening, hvis du har store glaspartier, og selv da bør du tjekke, om din indbopolice kan udvides billigere.

Det koster typisk 1.000-3.000 kr. om året at have én unødvendig dobbeltdækning. Har du to eller tre, som mange husstande har, løber det hurtigt op i 3.000-8.000 kr. årligt. Det er penge, du betaler for ingenting, fordi du aldrig kan få dobbelt erstatning.

For høj forsikringssum

Forsikringssummen er det maksimale beløb, dit forsikringsselskab udbetaler ved en totalskade. Sætter du den for højt, betaler du en højere præmie, end du behøver. Sætter du den for lavt, risikerer du pro rata-erstatning. Begge dele er problematiske.

Det typiske scenarie ser sådan ud: du tegner en indboforsikring, da du flytter ind i en større bolig. Du er lidt usikker på værdien af dine ting, og forsikringsrådgiveren siger, at "det er bedre at sætte den lidt for højt end for lavt." Så sætter du den til 800.000 kr. Fem år senere har du solgt en del møbler, børnene er flyttet ud, og dit indbo er reelt 350.000 kr. værd. Men forsikringssummen er aldrig blevet justeret.

Forskellen i præmie mellem en forsikringssum på 350.000 kr. og 800.000 kr. kan sagtens være 1.500-2.500 kr. om året. Penge du betaler for dækning, der aldrig kan udløses, fordi erstatningen aldrig overstiger den faktiske værdi.

Unødvendige forsikringer

Nogle forsikringer giver simpelthen ikke mening for alle. De dækker enten risici, der er ekstremt usandsynlige, eller skader, der er så små, at du selv kan betale for dem. Forsikring skal beskytte dig mod store, uforudsigelige tab. Ikke mod småskader, du kan klare med lommepengene.

Et godt eksempel er udvidet elektronikforsikring på en mobiltelefon. Præmien er typisk 50-100 kr. om måneden, altså 600-1.200 kr. om året. Over to år betaler du 1.200-2.400 kr. for at forsikre en telefon, der falder i værdi med 40-50 % i samme periode. Selvrisikoen er ofte 500-1.000 kr. Regnestykket giver sjældent mening.

Samme logik gælder for mange tillægsforsikringer: dækning af cykelpunkteringer, forsikring på hårde hvidevarer, bagageforsikring som selvstændig police. Risikoen er enten lav, eller skaden er billig nok til at betale selv. Men forsikringsbranchen tjener godt på dem, fordi de spiller på frygten for "hvad nu hvis".

Tommelfingerreglen er enkel. Hvis den potentielle skade er under 5.000 kr., og den er usandsynlig, skal du overveje kraftigt, om forsikringen er pengene værd. Ofte er svaret nej.

Forsikringsbranchen kalder dem "affinitetsprodukter", fordi de sælges i tilknytning til et køb, hvor kunden allerede har pengepungen oppe. Du køber en ny telefon til 9.000 kr. og bliver spurgt, om du vil beskytte den for "bare 69 kr. om måneden". Det lyder ufarligt. Men over to år er det 1.656 kr. for en forsikring med 500 kr. i selvrisiko på en telefon, der om to år er 4.000-5.000 kr. værd. Så den faktiske dækning ved totalskade er 3.500-4.500 kr., og du har betalt næsten halvdelen af det beløb i præmie. Det regnestykke vinder forsikringsselskabet næsten hver gang.

Hvornår er man overforsikret?

Du er overforsikret, når du betaler for forsikringsdækning, som enten overlapper med andre forsikringer, overstiger den reelle værdi af det forsikrede, eller dækker risici, der ikke er relevante for din livssituation. Det lyder simpelt, men i praksis er det svært at opdage, fordi forsikringspapirer sjældent er skrevet til at blive sammenlignet.

Der er fem konkrete tegn, du kan kigge efter:

1. Du har ikke tjekket dine forsikringer i over to år. Livssituationer ændrer sig hurtigere, end de fleste tror. Flytning, skilsmisse, børn der flytter hjemmefra, salg af bil, nyt job med gruppeordning. Alt sammen ting, der burde udløse en justering af dine forsikringer.
2. Du aner ikke, hvad din forsikringssum er sat til. Hvis du ikke ved, hvad din indboforsikring dækker op til, har du sandsynligvis aldrig vurderet, om beløbet passer.
3. Du har forsikringer flere steder. Jo flere selskaber du er kunde hos, jo større er risikoen for overlap. Selskaberne kan ikke se hinandens policer.
4. Du har tegnet forsikringer i butikken. Elektronikforsikring hos Elgiganten, mobilforsikring hos teleselskabet, garantiforsikring på hvidevarer. De overlapper ofte med din indboforsikring.
5. Du har aldrig sagt nej til en forsikring. Det lyder hårdt, men mange danskere siger ja af pligt eller usikkerhed. Hvis du aldrig har vurderet, om du reelt har brug for en forsikring, er chancen for overforsikring høj.

Et konkret eksempel gør det tydeligere. En familie på fire i et parcelhus i Odense har typisk: husforsikring, indboforsikring, to bilforsikringer, ulykkesforsikring, rejseforsikring, sundhedsforsikring (måske via jobbet), livsforsikring, og måske en børneforsikring eller to. Det er 8-10 policer, fordelt på 2-3 selskaber, med en samlet årlig præmie på 40.000-60.000 kr.

I den bunke er der typisk 2-4 overlap eller overdækninger. Rejseforsikring, der dubblerer kreditkortets dækning. Sundhedsforsikring, der overlapper med arbejdsgiverens ordning. Indboforsikringssum, der er sat 200.000-400.000 kr. for højt. Og en børneulykkesforsikring, der overlapper med den generelle ulykkesforsikring.

Samlet kan denne familie spare 4.000-8.000 kr. årligt ved at rydde op. Det svarer til en weekendtur eller to måneders dagligvarebudget. Ikke dårligt for et par timers arbejde med at gennemgå policer.

Underforsikring: den modsatte fejl

Underforsikring er mindst lige så problematisk som overforsikring, og konsekvenserne er langt mere alvorlige. Hvor overforsikring koster dig penge i unødvendige præmier, kan underforsikring koste dig titusindvis af kroner, når skaden sker.

Underforsikring betyder, at din forsikringssum er lavere end den reelle værdi af det, du forsikrer. Og her kommer et begreb ind, som mange danskere aldrig har hørt om: pro rata-erstatning.

Pro rata-erstatning: den ubehagelige overraskelse

Pro rata-princippet er simpelt, men brutalt. Hvis din forsikringssum kun dækker en del af den reelle værdi, reduceres erstatningen forholdsmæssigt. Ikke bare ved totalskade, men ved enhver skade.

Her er regnestykket. Du har en indboforsikring med en sum på 300.000 kr. Dit indbo er reelt 600.000 kr. værd. Du er altså forsikret for halvdelen af den reelle værdi. Så sker der en vandskade, der ødelægger møbler og elektronik for 80.000 kr. Du tænker, at det jo er langt under forsikringssummen, så det burde være fint.

Men det er det ikke. Forsikringsselskabet beregner pro rata: du er forsikret for 50 % af den reelle værdi, så du får 50 % af skaden dækket. I stedet for 80.000 kr. får du 40.000 kr. De resterende 40.000 kr. betaler du selv.

Det er en dyr lektion, og den kommer altid som en overraskelse. For de fleste antager, at en skade under forsikringssummen automatisk dækkes fuldt ud. Men det gør den altså ikke, hvis selskabet vurderer, at du er underforsikret.

Ikke alle selskaber anvender pro rata-princippet lige strengt. Nogle har en buffer på 10-20 %, hvor de ikke reducerer erstatningen. Men stol ikke på det. Sørg i stedet for, at din forsikringssum matcher den reelle værdi. Det koster lidt mere i præmie, men det er langt billigere end at opdage for sent, at du er underforsikret.

Balancen mellem overforsikring og underforsikring er altså det, du sigter efter. En forsikringssum, der matcher virkeligheden. Ikke mere, ikke mindre. Og den balance bør du tjekke mindst én gang om året, fordi værdien af dine ting ændrer sig hele tiden.

Dobbeltforsikring: hvad loven siger

Dobbeltforsikring er lovlig. Du må godt have to forsikringer, der dækker det samme. Men du kan aldrig få mere udbetalt end den faktiske skade. Det fastslår forsikringsaftaleloven, og det er et princip, der ikke kan fraviges i forsikringsvilkårene.

I praksis fungerer det sådan: anmelder du en skade, der er dækket af to forsikringer, deler selskaberne erstatningen mellem sig. Du får den fulde erstatning, men kun én gang. Du skal dog som regel selv oplyse til begge selskaber, at der er dobbeltdækning. Undlader du det, kan det i værste fald opfattes som forsøg på svindel, selvom det sjældent får alvorlige konsekvenser, hvis du bare har glemt det.

Hvem betaler ved dobbeltdækning?

Når to forsikringer dækker den samme skade, skal selskaberne ifølge forsikringsaftaleloven fordele erstatningen mellem sig. Den præcise fordeling afhænger af forsikringstype og vilkår, men som kunde mærker du det ikke. Du får din erstatning, og selskaberne afregner indbyrdes bagefter.

Men du betaler stadig fuld præmie til begge selskaber. Det er det, der gør dobbeltforsikring dyrt. Ikke fordi du bliver snydt ved en skade, men fordi du betaler dobbelt for dækning, der reelt kun gives én gang. Det er ren overforsikring.

De mest almindelige situationer, hvor dobbeltdækning opstår:

• Rejseforsikring: Mange kreditkort inkluderer rejseforsikring, som overlapper med en separat rejsepolice. Tjek dine kortbetingelser.
• Ulykkesforsikring: Arbejdsgiverens gruppeordning + din private police. Kontakt din HR-afdeling for at afklare dækningen.
• Sundhedsforsikring: Samme som ulykkesforsikring. Mange har det gennem jobbet uden at vide det.
• Ansvarsforsikring: Ofte inkluderet i både indboforsikring og husforsikring. Tjek vilkårene for begge.
• Retshjælp: Inkluderet i de fleste indboforsikringer, men mange har også en selvstændig retshjælpsforsikring via fagforening eller separat police.

Løsningen er enkel: kortlæg alle dine forsikringer og deres dækninger, og fjern overlapningen. Enten ved at opsige den ene police eller ved at fjerne den specifikke dækning fra den ene af dem. De fleste selskaber tillader, at du fjerner delydelser fra en police, så du kun betaler for det, du reelt har brug for.

En vigtig detalje: når du anmelder en skade, har du pligt til at oplyse om andre forsikringer, der måtte dække det samme. Gør du det ikke bevidst, kan selskabet i teorien afvise din anmeldelse. I praksis sker det sjældent ved simpel forglemmelse, men det er en risiko, du ikke behøver løbe. Ryd op i dobbeltdækningerne, så undgår du hele diskussionen.

Mange tror i øvrigt, at dobbeltforsikring kun handler om at have to identiske policer. Men det er bredere end som så. Dækning af den samme risiko gennem to forskellige forsikringstyper tæller også. Din indboforsikrings ansvarsdækning og en separat ansvarsforsikring er dobbeltdækning, selvom det er to forskellige produkter.

Sådan finder du overforsikring

At finde overforsikring kræver en systematisk gennemgang af alle dine forsikringer. Det tager typisk 2-3 timer, og det kan spare dig tusindvis af kroner om året. Her er en trinvis guide.

Trin 1: saml alle dine policer

Log ind hos alle dine forsikringsselskaber og download dine policedokumenter. Har du forsikringer i butikker (mobilforsikring, elektronikforsikring), find dem også. Tjek også din fagforening, dit kreditkort og din arbejdsgiver for gruppeordninger. Skriv alt ned i en liste med: forsikringstype, selskab, forsikringssum, årlig præmie, selvrisiko og dækningsomfang.

Trin 2: identificér overlap

Gennemgå listen og marker, hvor to eller flere forsikringer dækker det samme. Kig efter:

• Rejseforsikring (kreditkort vs. separat police)
• Ulykkesforsikring (arbejdsgiver vs. privat)
• Sundhedsforsikring (arbejdsgiver vs. privat)
• Elektronikdækning (indboforsikring vs. separat forsikring)
• Ansvarsdækning (indboforsikring vs. husforsikring)
• Retshjælp (indboforsikring vs. fagforening vs. separat police)
• Glasdækning (indboforsikring vs. separat glasforsikring)

Trin 3: vurdér forsikringssummer

Tag din indboforsikring. Gå gennem dit hjem, rum for rum, og lav et overslag over, hvad det ville koste at erstatte alt. Vær realistisk: brugte møbler er ikke nye møbler værd. Mange overvurderer værdien af deres indbo med 30-50 %, og det slår direkte igennem på præmien.

Gør det samme med husforsikring og andre forsikringer, hvor summen kan justeres. Spørg dig selv: hvad er den reelle genanskaffelsesværdi? Ikke hvad du har betalt over årene, men hvad det ville koste at erstatte i dag.

Trin 4: fjern det overflødige

Nu har du overblikket. Fjern dobbeltdækning ved at opsige den dyreste af to overlappende forsikringer. Justér forsikringssummer, der er sat for højt. Og overvej, om du reelt har brug for de forsikringer, der dækker små, usandsynlige risici.

Ring til dit forsikringsselskab og fortæl, hvad du vil ændre. De fleste justeringer kan klares med en enkelt opringning. Du kan typisk opsige forsikringer med 30 dages varsel til enhver tid, og ændringer i forsikringssum træder som regel i kraft med det samme.

Trin 5: sammenlign priser

Når du har ryddet op i dine dækninger, er det et godt tidspunkt at sammenligne forsikringer på tværs af selskaber. Med de præcise dækninger og summer, du nu ved, du har brug for, kan du indhente tilbud, der er direkte sammenlignelige. Det er her, de store besparelser ofte ligger, fordi prisforskellene mellem selskaber kan være 20-40 % på den samme dækning.

Forsikringer du måske ikke har brug for

Ikke alle forsikringer giver mening for alle. Nogle er overflødige i bestemte livssituationer, andre er overflødige for de fleste. Her er en gennemgang af forsikringer, du bør overveje kritisk, før du betaler for dem. Men husk: det afhænger altid af din konkrete situation. En forsikring, der er meningsløs for én person, kan være afgørende for en anden.

Udvidet garantiforsikring på elektronik

Butikker som Elgiganten, Power og Humac tilbyder udvidet garanti på elektronik. Præmien er typisk 10-20 % af produktets pris, fordelt over 2-3 år. Men din indboforsikring dækker allerede mange af de skader, garantien ville dække: tyveri, brand, vandskade. Den udvidede garanti dækker primært fabrikationsfejl efter den lovpligtige reklamationsperiode, og statistisk er risikoen lav. Pengene er bedre brugt andetsteds.

Separat glasforsikring

Hvis du bor i lejlighed, er glasdækning ofte inkluderet i din indboforsikring. Bor du i hus, kan din husforsikring have det som tilvalg. En separat glaspolice giver kun mening, hvis du har store glaspartier, terrassedøre i glas, eller et drivhus, og din eksisterende forsikring ikke dækker dem. For de fleste er det en unødvendig ekstraudgift.

Cykelforsikring som separat police

Din indboforsikring dækker typisk tyveri af cykler op til et vist beløb, ofte 10.000-20.000 kr. Har du en almindelig cykel, er du allerede dækket. Har du en dyr elcykel til 25.000 kr. eller mere, kan det give mening med en separat dækning eller en forhøjet cykeldækning på indboforsikringen. Men mange betaler for en separat cykelforsikring, selvom indboforsikringen allerede dækker tilstrækkeligt.

Rejseforsikring, når kreditkortet dækker

Mange Mastercard- og Visa-kort med årligt gebyr inkluderer rejseforsikring. Dækningen varierer, men den omfatter typisk akut sygdom, hjemtransport, bagage og forsinkelse. Tjek dine kortbetingelser grundigt. Dækker kortet det, du har brug for, kan du spare 500-1.500 kr. om året på en separat rejsepolice.

Men vær opmærksom: kreditkortforsikringer har ofte begrænsninger på rejselængde (typisk 30-60 dage), geografisk dækning, og det kræver som regel, at rejsen er betalt med kortet. Til korte ferierejser i Europa er det ofte tilstrækkeligt. Til længere rejser eller rejser uden for Europa bør du overveje en separat police.

Privatansvarsforsikring som separat police

Ansvarsforsikring er inkluderet i stort set alle danske indboforsikringer. Du har altså allerede en. Alligevel tilbyder nogle selskaber den som selvstændigt produkt, og en del danskere har den uden at vide, at de betaler dobbelt. Tjek din indbopolice. Ansvar er næsten helt sikkert med.

Tyveriforsikring på bil, der ikke er det værd

Har du en ældre bil med lav markedsværdi, typisk under 50.000 kr., bør du overveje, om kaskoforsikring stadig giver mening. Præmien på en kaskoforsikring er typisk 3.000-6.000 kr. om året. Hvis bilen kun er 30.000-40.000 kr. værd, og selvrisikoen er 5.000 kr., er det begrænset, hvad du reelt kan få udbetalt. Ansvar og eventuelt brand er nok for mange i den situation.

At gennemgå hvilke forsikringer du reelt har brug for, er det bedste værn mod at betale for noget, der ikke giver mening i din situation.

Beregn den rigtige forsikringssum

Den rigtige forsikringssum er den, der matcher den reelle værdi af det forsikrede. Hverken højere eller lavere. Det lyder banalt, men det kræver, at du rent faktisk ved, hvad dine ting er værd.

Indboforsikring: rum for rum-metoden

Den sikreste måde at beregne din indboforsikringssum er at gå systematisk gennem dit hjem. Tag ét rum ad gangen, og skriv ned, hvad det ville koste at genanskafffe alt i rummet, hvis det hele gik tabt. Brug genanskaffelsesværdi, altså hvad det koster at købe nyt, ikke hvad du betalte for det.

En typisk gennemgang:

• Stue: Sofa, sofabord, tv, stereoanlæg, reol, bøger, lamper, tæpper, kunst. Typisk 40.000-120.000 kr.
• Køkken: Service, bestik, gryder, småapparater, køkkenudstyr. Typisk 15.000-40.000 kr.
• Soveværelse: Seng, madras, sengeborde, garderobeskab, linned, tøj. Typisk 30.000-80.000 kr.
• Badeværelse: Håndklæder, toiletartikler, skab. Typisk 3.000-10.000 kr.
• Børneværelse(r): Seng, skrivebord, legetøj, tøj. Typisk 15.000-50.000 kr. per rum.
• Kontor/hobbyrum: Computer, skrivebord, printer, hobbyudstyr. Typisk 10.000-50.000 kr.
• Kælder/loft/garage: Værktøj, sportsudstyr, havemøbler, opbevaring. Typisk 10.000-30.000 kr.

Tallene varierer enormt, men pointen er: gør det konkret. De fleste, der laver øvelsen, opdager, at de enten er forsikret for 30-50 % mere, end de behøver, eller at de mangler dækning på specifikke ting. Begge dele kan justeres.

Husforsikring: bygningens værdi

Husforsikringens sum bør svare til genanskaffelsesværdien af bygningen, altså hvad det koster at genopføre huset fra grunden. Det er ikke det samme som markedsværdien (som inkluderer grunden) og heller ikke det samme som den offentlige vurdering (som kan være lavere end de reelle byggeomkostninger).

De fleste forsikringsselskaber beregner genanskaffelsesværdien ud fra husets størrelse, byggeår og materialer. Du kan bede dit selskab om en vurdering. Tjek, at den matcher de aktuelle byggepriser, som er steget de seneste år. En undervurdering kan betyde pro rata-erstatning ved skader.

Bilforsikring: markedsværdien bestemmer

Ved kaskoforsikring på bilen er forsikringssummen bilens markedsværdi. Den falder hvert år, og det bør din forsikring afspejle. De fleste selskaber justerer automatisk, men tjek alligevel. Er din bil fem år gammel og har mistet halvdelen af sin værdi, bør din præmie afspejle det.

Overvej også, hvornår kasko ikke længere giver mening. Selvrisiko og præmie tilsammen kan hurtigt overstige bilens restværdi. Når din bil er 40.000-60.000 kr. værd, er det typisk tidspunktet, hvor du bør droppe kasko og nøjes med ansvar. Pengene, du sparer på kaskopræmien, kan du sætte til side som en "selvassureringsreserve" til reparationer eller erstatningskøb.

Den billigste forsikring er den, der dækker præcis det, du har brug for. Ikke mere, ikke mindre. Og det kræver, at du regelmæssigt justerer dine forsikringssummer, så de matcher virkeligheden.

Tommelfingerregler for forsikringssum

Hvis du ikke har tid til en fuld gennemgang, kan du bruge disse pejlemærker som udgangspunkt:

• Enlig i lejlighed: Indboforsikring på 200.000-350.000 kr.
• Par i lejlighed: 300.000-500.000 kr.
• Familie i hus: 400.000-700.000 kr.
• Stor familie med dyrt indbo: 600.000-1.000.000 kr.

Det er gennemsnit. Har du dyre hobbysamlinger, kunst, musikinstrumenter eller lignende, bør du beregne mere præcist. Og husk: bedre at bruge 30 minutter på rum for rum-metoden end at betale for en forkert sum i årevis.

Hvornår skal du justere din forsikringssum?

Din forsikringssum bør justeres ved enhver væsentlig ændring i dit liv eller din økonomi. Det gælder både opad og nedad. Her er de typiske situationer:

• Flytning: Et nyt hjem betyder ofte en anden mængde indbo. Flytter du fra hus til lejlighed, falder din forsikringssum typisk. Den anden vej rundt stiger den.
• Større køb eller salg: Nyt køkken, ny sofa, salg af bil. Alt det påvirker den reelle værdi af det forsikrede.
• Børn der flytter hjemmefra: Pludselig er der et helt værelse mindre at forsikre. Mange glemmer at justere.
• Arv eller gaver: Modtager du værdifulde genstande, bør forsikringssummen stige tilsvarende.
• Årlig gennemgang: Selv uden store ændringer bør du tjekke summen én gang om året. Ting slides, smides ud og erstattes i et andet tempo end de fleste forestiller sig.

At kende de faktiske priser på forsikringer gør det nemmere at vurdere, om du betaler for meget. For en korrekt forsikringssum bør ikke kun matche dine genstandes værdi, men også give dig den bedste præmie for den dækning, du har brug for.

Ofte stillede spørgsmål