Spar penge på forsikring

En gennemsnitlig dansk husstand kan spare mellem 3.000 og 8.000 kr. om året på forsikringer ved at sammenligne priser, justere selvrisiko og fjerne unødvendige dækninger. Det kræver ingen ekspertviden, bare en times arbejde og viljen til at ringe eller klikke sig igennem et par tilbud.

Forsikringer er en af de faste udgifter, de fleste danskere betaler uden at tænke videre over det. Beløbet trækkes automatisk, policen fornys hvert år, og så længe der ikke sker en skade, føles det som om alt er i orden. Men netop den automatik koster dig penge. Forsikringsselskaberne ved, at de fleste kunder ikke sammenligner, og det afspejler sig i priserne. Selskaberne hæver typisk præmierne med 2-5 % hvert år, og efter fem år uden sammenligning betaler du potentielt 10-25 % mere end en ny kunde med nøjagtig samme profil.

Denne guide giver dig ti konkrete metoder til at skære i dine forsikringsudgifter. Ikke vage råd om at "shoppe rundt", men præcise trin du kan tage i dag. Nogle af dem kræver fem minutter. Andre tager lidt længere. Men alle har det til fælles, at de rent faktisk virker.

Og nej, det handler ikke om at skære i din dækning, så du står dårligt, hvis uheldet rammer. Det handler om at betale den rigtige pris for den dækning, du har brug for. For mange danskere betaler enten for meget for det, de har, eller betaler for noget, de slet ikke har brug for. Begge dele er spild af penge, og begge dele kan du gøre noget ved i dag.

Hvad bruger danskere på forsikring om måneden?

Den typiske danske husstand bruger mellem 2.500 og 4.500 kr. om måneden på forsikringer ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Det lyder måske af meget, men tallet dækker alt: bil, indbo, ulykke, hus eller ejerskifte, livsforsikring, sundhed, rejse og eventuelle tillægsforsikringer. Tager du pensionsindbetalinger med, der jo også rummer forsikringselementer, er tallet endnu højere.

Omregnet til et helt år svarer det til 30.000-54.000 kr. For en enlig med lejebolig og ingen bil er beløbet lavere, typisk 800-1.500 kr. om måneden. For en familie med hus, to biler og børn kan det sagtens runde 5.000 kr. månedligt. Forskellen er enorm, og den afhænger af livssituation mere end noget andet.

Det store spørgsmål er ikke, hvor meget du bruger, men om du betaler den rigtige pris. Mange husstande har forsikringer, der blev tegnet for fem, ti eller femten år siden. Priserne er steget hvert år med et par procent, uden at nogen har tjekket, om der findes billigere alternativer. Det er præcis den situation, hvor du typisk kan spare mest.

Bilforsikring udgør den største enkelpost for de fleste. En kaskoforsikring på en mellemklassebil koster alene 6.000-15.000 kr. årligt. Husforsikring kommer som nummer to med typisk 3.000-8.000 kr. om året. Og så er der alle de "små" forsikringer, der tilsammen kan løbe op i 5.000-10.000 kr.: ulykke, rejse, hund, tandlæge, elektronik. Det er tit i den bunke, besparelsen gemmer sig, fordi ingen gider gennemgå dem enkeltvis.

Derfor er det første skridt altid det samme: skaf dig et overblik. Hvad betaler du, og hvad dækker det? Mange danskere kender ikke engang det samlede beløb, de bruger på forsikringer hvert år. Og det er svært at spare på noget, du ikke kender omfanget af.

10 konkrete tips til billigere forsikring

Her er de ti mest effektive måder at spare penge på dine forsikringer. De er rangeret efter, hvor stor besparelse de typisk giver, med de største besparelser først. Du behøver ikke gøre alle ti på én gang. Start med de øverste to eller tre, og tag resten over de næste par måneder.

1. Sammenlign priser hvert år

Det mest effektive du kan gøre, er at sammenligne forsikringspriser fra flere selskaber. Prisforskellen mellem det dyreste og billigste selskab kan være 30-50 % for nøjagtig den samme dækning. Det gælder især bilforsikring, hvor konkurrencen er hård, og selskaberne løbende justerer deres priser for at tiltrække bestemte kundegrupper.

Du behøver ikke gøre det manuelt hos hvert enkelt selskab. Brug en sammenligningstjeneste, der giver dig overblik over priser fra flere selskaber på én gang. Det tager 10-15 minutter og kan spare dig tusindvis af kroner. Selskaberne ændrer deres prismodeller løbende, så det selskab, der var billigst for to år siden, er det ikke nødvendigvis i dag.

Sæt dig en påmindelse i kalenderen. Hvert år i januar eller når din forsikring udløber. Det er den ene handling, der giver mest besparelse for mindst indsats. Folk, der sammenligner hvert år, betaler i gennemsnit 15-25 % mindre end dem, der har haft det samme selskab i fem år eller mere.

2. Hæv din selvrisiko

Selvrisiko er det beløb, du selv betaler ved en skade, før forsikringen dækker resten. Jo højere selvrisiko, jo lavere præmie. At hæve selvrisikoen fra 2.000 til 5.000 kr. på din bilforsikring kan spare dig 800-1.500 kr. om året. På indboforsikring er besparelsen typisk 300-700 kr. årligt.

Regnestykket er simpelt. Hvis du sparer 1.200 kr. om året ved at hæve selvrisikoen med 3.000 kr., har du tjent den ekstra selvrisiko ind efter to et halvt år uden skade. Og de fleste danskere anmelder sjældnere end det. Den gennemsnitlige dansker anmelder en indboskade cirka hvert tiende år og en bilskade hvert femte til syvende år.

Men sæt den ikke højere, end du kan betale. Hvis du ikke har 5.000 kr. stående til en uventet udgift, er en høj selvrisiko en dårlig idé. Find balancen ud fra din økonomi. En god tommelfingerregel er at vælge en selvrisiko, der svarer til et beløb, du ville kunne betale inden for en uge uden at låne.

3. Saml dine forsikringer og få samlerabat

De fleste forsikringsselskaber giver 5-15 % rabat, når du samler flere forsikringer hos dem. Har du bil, indbo og ulykkesforsikring hos tre forskellige selskaber, kan du spare ved at flytte dem til ét sted. Rabatten beregnes typisk af den samlede præmie, så jo flere forsikringer du samler, jo højere bliver besparelsen i kroner. Men det er ikke altid den bedste løsning, og det gennemgår vi i detaljer længere nede på siden.

4. Fjern dækninger du ikke bruger

Mange danskere er overforsikrede uden at vide det. Du betaler for kaskoforsikring på en bil, der kun er 25.000 kr. værd. Du har rejseforsikring, selvom du har et kreditkort med rejsedækning. Du har elektronikforsikring, selvom din indboforsikring allerede dækker computeren. Og du har måske en ulykkesforsikring gennem jobbet, som overlapper med din private.

Gennemgå alle dine policer. Skriv ned, hvad hver enkelt dækker. Og spørg dig selv: bruger jeg dette? Er risikoen reel? Kan jeg selv dække tabet? For mange småforsikringer er svaret ja. En glasforsikring til 60 kr. om måneden giver 720 kr. om året, og de fleste mennesker har aldrig brug for den.

5. Betal årligt i stedet for månedligt

De fleste selskaber opkræver et gebyr for månedlig betaling, typisk 3-5 % af den årlige præmie. På en samlet forsikringspakke til 25.000 kr. om året svarer det til 750-1.250 kr. i ekstra gebyrer. Har du mulighed for at betale hele beløbet på én gang, er det en af de nemmeste besparelser. Ingen forhandling, ingen sammenligning. Bare et klik fra månedlig til årlig betaling.

Hvis du ikke har råd til at betale det hele på én gang, kan du starte med at flytte én forsikring ad gangen til årlig betaling. Bilforsikringen først, da den typisk er dyrest, og gebyret derfor størst. Sæt pengene til side hver måned på en separat konto, så du har beløbet klar, når regningen kommer. Det kræver lidt disciplin, men besparelsen er reel og umiddelbar.

6. Tjek din fagforenings forsikringsaftaler

Mange fagforeninger har forhandlet rabatter med forsikringsselskaber. Rabatten ligger typisk på 5-20 % og gælder ofte flere forsikringstyper. Du betaler allerede kontingent, så det giver mening at bruge de fordele, der følger med. Tjek din fagforenings hjemmeside under "medlemsfordele" eller "forsikring". De fleste danskere ved slet ikke, at deres fagforening tilbyder forsikringsrabat, og lader dermed penge ligge på bordet.

7. Vurder din bil i forhold til forsikringspris

Bilen er den dyreste enkeltpost for de fleste. En bil i en høj forsikringsgruppe (typebetegnelse 20-25) koster markant mere at forsikre end en i gruppe 10-15. Når du vælger din næste bil, kan det spare dig 3.000-8.000 kr. om året at vælge en model i en lavere forsikringsgruppe. Det er ikke det første, folk tænker på ved bilkøb, men det bør det være. Over fem års ejerskab kan forsikringsprisen på den dyre model koste dig 15.000-40.000 kr. mere end den billige.

Tjek forsikringsgruppen, før du køber. Alle selskaber bruger det samme gruppesystem, og du kan finde det på selskabernes hjemmesider ved at taste registreringsnummeret. To biler i samme prisklasse kan ligge i vidt forskellige forsikringsgrupper.

8. Installer alarmer og sikring

Tyverialarm, røgalarm og godkendte låse kan give rabat på din indbo- og husforsikring. Besparelsen er typisk 5-10 %, og investeringen i sikring betaler sig ofte hjem på et par år. Nogle selskaber giver automatisk rabat, når du oplyser, at du har alarm. Andre kræver dokumentation fra et godkendt alarmfirma. Ring og spørg, hvilken type sikring dit selskab giver rabat for, så du ikke investerer i noget, der ikke tæller.

Røgalarmer er billige og kan give rabat hos flere selskaber. En investering på 500-1.000 kr. kan reducere din husforsikring med 200-400 kr. om året. Det er en solid forrentning af en lille investering.

9. Hold din skadestatistik ren

Mindre skader, som du selv kan dække, bør du overveje at betale af egen lomme. En anmeldt skade kan koste dig bonustrin på bilforsikringen og medføre højere præmier i flere år fremover. En rude til 2.000 kr. kan ende med at koste dig 5.000-8.000 kr. i mistede bonusfordele over tre til fem år. Det er et dyrt stykke glas.

Ring til dit forsikringsselskab og spørg, hvad konsekvensen er, før du anmelder en skade. Det er helt legitimt, og det giver dig et grundlag at træffe beslutningen ud fra. De fleste selskaber oplyser gerne, hvor mange bonustrin du mister, og hvad det koster i kroner over de næste tre til fem år. Først derefter kan du tage stilling til, om det kan betale sig at anmelde.

10. Opsig forsikringer du aldrig bruger

Glasforsikring, elektronikforsikring, udvidet garantiforsikring på hårde hvidevarer, cykelforsikring. Mange af disse småforsikringer koster 50-150 kr. om måneden hver, og de fleste mennesker bruger dem aldrig. Tilsammen kan de løbe op i 2.000-5.000 kr. om året. Gennemgå din kontoudskrift og identificer alle faste forsikringstræk. Du bliver formentlig overrasket over, hvad du betaler for.

En god øvelse er at trække kontoudskriften for de seneste 12 måneder og markere alle forsikringsbetalinger. Mange finder forsikringer, de havde glemt, at de havde. En gammel rejseforsikring, der trækker 89 kr. om måneden. En garantiforsikring på en vaskemaskine, du kasserede for to år siden. Det er penge, der forsvinder i stilhed.

Samlerabat: hvornår det betaler sig

Samlerabat er forsikringsselskabernes måde at holde på kunderne. Idéen er simpel: jo flere forsikringer du har hos det samme selskab, jo mere rabat får du. Typisk 5-15 % afhængigt af selskab og antal forsikringer. Det lyder som en god forretning, og det er det ofte. Men ikke altid.

Sådan fungerer samlerabat

De fleste selskaber beregner samlerabatten som en procentdel af den samlede årlige præmie. Har du tre forsikringer til en samlet pris på 20.000 kr. og får 10 % samlerabat, sparer du 2.000 kr. om året. Rabatten stiger typisk med antal forsikringer, men flader ud efter fire til fem policer. Nogle selskaber har et loft, for eksempel maksimalt 15 % uanset antal forsikringer.

Nogle selskaber beregner rabatten anderledes. De giver for eksempel 5 % ved to forsikringer, 10 % ved tre og 15 % ved fire eller flere. Andre har et fast beløb per ekstra forsikring i stedet for en procentdel. Det varierer, og det er værd at spørge præcist, hvordan rabatten beregnes, så du kan lave det rigtige regnestykke.

Hvornår du bør sprede dine forsikringer

Samlerabat kan blive en fælde, hvis den holder dig fra at opdage, at et andet selskab er markant billigere på din dyreste forsikring. Bilforsikring er et godt eksempel. Prisforskellen mellem selskaber kan være 3.000-5.000 kr. for samme bil og samme fører. En samlerabat på 10 % kompenserer sjældent for den forskel.

Tommelfingerreglen: sammenlign altid den samlede årspris. Beregn hvad du betaler med samlerabat hos ét selskab, og beregn hvad du betaler, hvis du tager de billigste individuelle tilbud. Vælg den billigste totalløsning. Og gør det hvert år, for priserne ændrer sig. Et selskab kan være billigst på bil i 2025, men dyrest i 2026, fordi de har ændret deres prismodel.

For de fleste husstande med to til tre forsikringer er samlerabat en god forretning. Men har du en dyr bilforsikring, eller er der et selskab, der er markant billigere på netop din profil, kan det betale sig at sprede. Gør regnestykket. Det tager ti minutter og kan spare dig tusindvis af kroner.

Hvornår samlerabat er det rigtige valg

Samlerabat giver mest mening, når forskellen mellem selskaberne er lille på dine individuelle forsikringer. Altså når priserne er tætte. Så bliver samlerabatten den afgørende faktor, der tipper regnestykket. Samlerabat giver også mening rent praktisk: du har ét sted at ringe til, ét login, ét overblik. Og for mange danskere er den bekvemmelighed noget værd, især hvis besparelsen ved at sprede er beskeden.

Selvrisiko som sparegreb

Selvrisiko er det mest undervurderede sparegreb i forsikringsverdenen. De fleste danskere vælger den laveste selvrisiko, fordi det føles trygt. Men det er en dyr form for tryghed, der sjældent giver mening rent økonomisk. Forsikringsselskabet tager sig betalt for at bære risikoen, og det tager sig godt betalt.

Logikken er klar: forsikringsselskabet beregner en præmie for at dække de første 2.000, 3.000 eller 5.000 kr. af enhver skade. Præmieforskellen mellem 2.000 og 5.000 kr. i selvrisiko er typisk 800-1.500 kr. om året på en bilforsikring. Det betyder, at du betaler 800-1.500 kr. ekstra hvert år for at undgå en mulig merudgift på 3.000 kr. ved en skade. Matematisk er det en dårlig handel, med mindre du har skader oftere end hvert andet til tredje år.

Hvornår høj selvrisiko giver mening

Høj selvrisiko giver mening, når du sjældent anmelder skader, når du har en opsparing, der kan dække det ekstra beløb, og når forskellen i præmie er mærkbar. For en gennemsnitlig bilist, der anmelder en skade hvert femte til syvende år, er høj selvrisiko næsten altid den billigste løsning over tid. Det er ren statistik.

Tænk på det som en selvforsikring. Du lægger selv en buffer til side i stedet for at betale forsikringsselskabet for at gøre det. Over en tiårig periode sparer du typisk 8.000-15.000 kr. ved at have høj selvrisiko på bil og indbo, fraregnet de skader, du selv betaler mere for. Og de penge kan du sætte på en opsparingskonto, der giver rente, i stedet for at sende dem til forsikringsselskabet.

Hvornår lav selvrisiko er det bedste valg

Er din økonomi stram, og har du ikke 5.000 kr. stående til uventede udgifter, er lav selvrisiko det rigtige valg. Det samme gælder, hvis du bor i et område med høj skadefrekvens, for eksempel tæt bykørsel eller ældre bolig med risiko for vandskade. Og for livsforsikring og ulykkesforsikring, hvor skaderne typisk er store, er selvrisikoen mindre afgørende for den årlige præmie.

For familier med børn kan lav selvrisiko på indboforsikring også give mening. Børn har det med at vælte ting, spilde ting og generelt skabe kaos, der ind imellem koster penge. Har du små børn og oplever hyppige skader, kan den lave selvrisiko betale sig.

Læs mere om, hvordan du vælger den rigtige selvrisiko for dine forsikringer.

Skift selskab regelmæssigt

Loyalitet betaler sig sjældent, når det gælder forsikring. Det er en hård sandhed, men data bekræfter den. Forsikringsselskaber bruger millioner på at tiltrække nye kunder med lave intropriser, men hæver gradvist præmierne for eksisterende kunder, der ikke sammenligner. Det kaldes "prisdiskrimination", og det er helt lovligt. Og det virker, fordi de fleste kunder ikke gider skifte.

Et skift hvert tredje til femte år er en tommelfingerregel, der virker for de fleste. Du behøver ikke skifte, hvis dit nuværende selskab stadig er billigst. Men du skal tjekke. Det er tjekket, der er afgørende. Og det skal gøres mindst én gang om året, for priserne bevæger sig hele tiden.

Sådan skifter du forsikringsselskab

Processen er enklere, end de fleste tror. De fleste forsikringer har 30 dages opsigelse, og det nye selskab håndterer typisk opsigelsen for dig. Du skal bare underskrive den nye police. Hele processen tager sjældent mere end en uge, og der er aldrig et hul i dækningen, fordi den nye forsikring starter, når den gamle stopper.

Bonustrin på bilforsikring følger dig som person, ikke selskabet. Så din optjente bonus mister du ikke ved et skift. Bed om en bonusattest fra dit nuværende selskab, og aflever den til det nye. Det er standard, og selskaberne er vant til det. De ved godt, at kunder skifter, og de har procedurer for det.

Den eneste situation, hvor et skift kræver ekstra opmærksomhed, er hvis du har en igangværende skadessag. Afslut sagen hos det gamle selskab, før du skifter. Ellers kan det blive administrativt besværligt, og du risikerer at falde mellem to stole i en skadesbehandling. Det nye selskab dækker kun skader, der sker efter din police træder i kraft.

Hvad med bindingsperioder?

Mange bekymrer sig om bindingsperioder, men de er sjældent et problem. Langt de fleste danske forsikringer har ingen binding ud over den løbende måned plus 30 dages opsigelse. Nogle selskaber tilbyder rabat for ét års binding, men forskellen er typisk lille. Og den rabat kan hurtigt blive spist af, at du sidder fast i et selskab, der er dyrere end konkurrenterne. Fleksibilitet er som regel mere værd end bindingsrabat.

Vil du have en trin-for-trin-guide? Læs vores side om, hvordan du skifter forsikring uden at miste dækning.

Fagforeningsrabatter og gruppeordninger

Din fagforening kan spare dig penge på forsikring, og det er en mulighed, mange overser. Fagforeninger forhandler kollektive aftaler med forsikringsselskaber, der giver medlemmerne rabatter, som ikke er tilgængelige for almindelige kunder. Rabatten varierer, men ligger typisk mellem 5 og 20 %. På en samlet forsikringspakke til 20.000 kr. om året svarer 15 % rabat til 3.000 kr. Det er penge, du allerede har "betalt for" via dit kontingent.

Eksempler på fagforeningsaftaler

HK har en langvarig aftale med Tryg, der giver rabat på bil, indbo, ulykke og rejseforsikring. Djøf-medlemmer har adgang til særlige priser hos Tryg og Topdanmark. IDA tilbyder forsikring gennem en gruppeordning med Gjensidige. Og FOA har aftaler, der dækker flere forsikringstyper for deres medlemmer inden for social- og sundhedssektoren.

Sygeplejersker, lærere, ingeniører, pædagoger og mange andre faggrupper har lignende ordninger. Pointen er: tjek det. Gå ind på din fagforenings hjemmeside, find sektionen om medlemsfordele, og sammenlign prisen med det, du betaler i dag. Det tager fem minutter, og besparelsen kan være overraskende stor.

Gruppeordninger ud over fagforeninger

Fagforeninger er ikke den eneste kilde til grupperabatter. Boligforeninger, alumninetværk, sportsklubber og arbejdsgiverordninger kan også give adgang til billigere forsikring. Nogle pensionskasser tilbyder forsikring som en del af pensionsordningen, og den pris er ofte lavere end hvad du kan finde på det åbne marked, fordi den er forhandlet for tusindvis af medlemmer.

Tjek alle de fællesskaber, du er medlem af. Chancen for, at mindst ét af dem har en forsikringsaftale, er høj. Og husk at sammenligne med din nuværende pris. En fagforeningsrabat er kun en god forretning, hvis den samlede pris med rabat er lavere end det billigste tilbud på det åbne marked. Det er den som regel, men ikke altid.

Undgå overforsikring

Overforsikring er, når du betaler for dækning, du enten ikke har brug for, eller som overlapper med en anden forsikring. Det er overraskende udbredt. Ifølge en analyse fra Forbrugerrådet Tænk er op mod hver tredje dansker overforsikret på mindst én forsikring. Det svarer til, at du betaler for en paraply, du allerede har i tasken.

De mest almindelige former for overforsikring

Kaskoforsikring på ældre biler. Hvis din bil er 10-15 år gammel og har en markedsværdi under 40.000 kr., betaler du måske 3.000-5.000 kr. om året i kasko for en bil, der er så lidt værd, at erstatningen ved totalskade knap dækker selvrisikoen plus et par måneders kørsel i lejebil. Ansvar og delkasko er ofte tilstrækkeligt for ældre biler. Regn på det: koster kaskoen mere end 10 % af bilens værdi om året, er den svær at retfærdiggøre.

Dobbeltdækning på rejse. Mange kreditkort inkluderer rejseforsikring, der dækker afbestilling, sygdom og bagage. Har du et Mastercard Gold eller Visa Premium, er der en god chance for, at du allerede er dækket. Tjek dit korts betingelser, før du betaler for en separat rejseforsikring. Den dækker måske ikke alt, men den dækker typisk nok til, at en supplerende rejseforsikring er overflødig for kortere rejser.

Elektronikforsikring oven i indbo. Din indboforsikring dækker typisk elektronik mod tyveri og brand. En separat elektronikforsikring giver kun mening, hvis den også dækker uheld, for eksempel at du taber telefonen i toilettet, og den dækning er noget værd for dig. Ellers betaler du dobbelt for den samme beskyttelse.

For høj indboforsikringssum. Mange har en forsikringssum på 500.000 eller 800.000 kr., selvom deres reelle indboværdi er 200.000-300.000 kr. Lav en hurtig opgørelse over, hvad det ville koste at genanskaffe dit indbo. Gå rum for rum igennem og estimer værdien af møbler, elektronik, tøj og andet. Du bliver formentlig overrasket over, hvor langt under forsikringssummen du ligger. Sænk summen til det reelle niveau og spar på præmien.

Overlappende ulykkesforsikring. Har du ulykkesforsikring gennem arbejdet og en privat ulykkesforsikring? De overlapper formentlig. Tjek dækningen i din firmaforsikring, og overvej om den er tilstrækkelig alene. For mange lønmodtagere er firmaets dækning god nok til, at den private kan opsiges eller nedjusteres markant.

Vil du have en dybere gennemgang? Læs vores guide til at undgå overforsikring med en komplet tjekliste over de mest udbredte fælder.

Det årlige forsikringstjek

Den mest effektive vane, du kan opbygge, er et årligt forsikringstjek. Sæt en time af hvert år, gerne i januar, hvor de fleste forsikringer fornys, og gennemgå alle dine policer systematisk. Det lyder kedeligt. Det er kedeligt. Men det kan spare dig flere tusinde kroner, og den effektive "timeløn" for indsatsen er langt højere end de fleste jobs.

Tjeklisten til dit årlige forsikringstjek

Start med at samle alle dine forsikringspapirer. De fleste selskaber har dem digitalt, så log ind på alle dine forsikringsselskabers hjemmesider og download de aktuelle policer. Herefter gennemgår du punkt for punkt.

Trin 1: List alle forsikringer og priser. Skriv ned, hvad du har, hos hvem, og hvad det koster. Inkluder alt: bil, indbo, ulykke, hus, rejse, dyr, sundhed, tand, grav, liv, erhverv. De fleste glemmer en eller to, der trækkes automatisk. Tjek også din kontoudskrift for faste træk, du måske har overset.

Trin 2: Tjek for overlap. Dækker to forsikringer det samme? Rejseforsikring og kreditkort? Indboforsikring og elektronikforsikring? Firmaforsikring og privat ulykkesforsikring? Fjern den ene, og behold den med bedst dækning.

Trin 3: Vurder dine behov. Har din livssituation ændret sig? Ny bil, nyt hus, børn flyttet hjemmefra, skilsmisse, pension? Hver ændring kan betyde, at dine forsikringsbehov er anderledes end for et år siden. Tilpas dine policer derefter. Mange betaler for dækning, der passede til et liv, de ikke længere lever.

Trin 4: Sammenlign priser. Tag dine tre til fire dyreste forsikringer og indhent tilbud fra mindst to andre selskaber. Det tager 15-20 minutter per forsikring. Er det billigere andetsteds, skift. Er det ens, bliv. Men du ved det først, når du tjekker. Se aktuelle forsikringspriser for at få et overblik over prisniveauet.

Trin 5: Juster selvrisiko. Gennemgå selvrisikoen på alle forsikringer. Kan du hæve den og spare? Har du råd til en højere selvrisiko end for et år siden? Selv små justeringer giver besparelser over tid, og de akkumulerer på tværs af alle dine forsikringer.

Den effektive "timeløn" ved et forsikringstjek er altså langt højere end de fleste jobs. Og det kræver ingen kvalifikationer. Bare tålmodighed og en internetforbindelse. Tænk på det som en investering: en til to timer nu, der betaler sig resten af året.

Hvornår du bør tjekke ud over det årlige tjek

Ud over det faste årlige tjek bør du gennemgå dine forsikringer, når der sker store livsændringer. Flytning, ægteskab, skilsmisse, børn, pension, nyt job, ny bil, arv. Hver af disse ændringer påvirker dine forsikringsbehov og priser. En flytning fra lejlighed til hus kræver husforsikring. Et jobskifte kan betyde, at du mister en firmaforsikring, du troede, du havde. Og pension ændrer din risikoprofil, hvilket typisk giver lavere priser på bilforsikring.

Gør det til en vane, og det bliver lettere hvert år. Første gang tager det måske to timer, fordi du skal samle alle papirer og skabe overblik. Anden gang en time. Tredje gang tredive minutter, fordi du allerede kender dine policer og ved, hvad du skal lede efter. Jo oftere du gør det, jo hurtigere går det.

Ofte stillede spørgsmål